Som kommende elev på Haderslev Katedralskole er du sikkert rigtig spændt på at vide, hvad der kommer til at ske i den første tid på skolen.
Vi har lavet et program til dig og alle dine nye kammerater, hvor I vil møde både jeres kommende lærere og jeres mentorer fra de ældre årgange. I den første uge vil du opleve en vekslen mellem undervisning og introduktionsmoduler, og du vil også møde din studievejleder og de pædagogiske ledere, som vil fortælle lidt om, hvad det vil sige at være elev på skolen og hvilke forventninger, vi har til dig.
(Program for introugen ligger snart klar)
Du vil først få din nye klasse at vide ved studiestart. Og dine lærere og mentorer vil sørge for at lave nogle kreative og sociale aktiviteter i jeres klasse, så I hurtigt kommer til at lære hinanden at kende
Kig rundt – tag kontakt til os, måske har vi også en plads til dig.