Ordene bobler, bogstaverne hopper og sproget er fyldt med leg og overraskelser. På vores sproglige studieretninger oplever du, at sprog og kultur er i centrum. Du lærer at fordybe dig i sprog gennem litteratur og dialog. Du lærer at bruge sproget i forskellige kontekster og du finder ud af, at sprog både kan være dødt og levende.
"Samfundet fungerer ved, at man kombinerer muligheder med andre" (Tony Blair)
Skævheder, ligheder, muligheder.... samfundet indeholder mange konflikter og paradokser og på vores samfundsvidenskabelige studieretninger vil du arbejde med disse problemstillinger i et både nationalt - og et globalt perspektiv.
"Alle videnskabers begyndelse er forbavselse over, at tingene er, som de er" (Aristoteles)
På de naturvidenskabelige studieretninger arbejder du med både teori, forsøg og eksperimenter. Du får en grundlæggende forståelse for den fysiske verdens fænomener, for naturens mange problemstillinger - men også for dens vidundere og små mirakler.
Kan en G-nøgle låse døre op? Og bliver du helt pjattet, når du hører musik?
Så er vores kunstneriske studieretning med musik lige noget for dig. Her får du lov til at udfolde dine kreative evner gennem musikkens kunsteriske udtryksform. Vælger du at tone din studieretning med nogle af skolens andre kunstneriske fag, vil du møde en undervisning, som også på tværs af fagene appelerer til dine sanser
Går du i 9. klasse eller 10. klasse og overvejer du at tage din ungdomsuddannelse på Haderslev Katedralskole, så hold øje med datoen for vores næste Åbent hus arrangement i januar måned.
Her har du mulighed for at høre om de forskellige studieretninger på Stx og fagpakker på HF, og både lærere og elever står klar til at svare på dine spørgsmål om både fag og livet på skolen generelt.
Du kan også følge med i vores hverdag både på Facebook og på Instagram