På Haderslev Katedralskole er vi vores skole og vi passer på hinanden
På Haderslev Katedralskole bliver du en del af fællesskabet HaKa med en inddragende, demokratisk og rummelig kultur. På Haderslev Katedralskole passer vi alle på hinanden, og vi lægger vægt på et åbent og involverende læringsmiljø, hvor der er plads til faglige og sociale aktiviteter både i – og udenfor skoletiden.
Vi betragter dig som vores fælles projekt
Du mærker fagligheden i samme øjeblik, du træder ind på Haka
Efter nytår gennemfører vi Haderslev Kommunes ungeprofilundersøgelse. Klik her for at læse yderligere information om undersøgelsen.
“Velkommen til Haderslev Katedralskole. Skolen stammer helt tilbage fra 1567, og er i dag en skole med ca. 800 elever, der fordeler sig på STX og HF. Vi er en skole der vægter både det sociale og det faglige, og derfor er der mange muligheder for dig i at deltage i forskellige andre aktiviteter rundt om undervisningen. Du skal være meget velkommen til at kontakte os, hvis du gerne vil vide mere om, hvad vi kan tilbyde dig som elev her på Haderslev Katedralskole.”
Haderslev Katedralskole har modtaget en kunstgave fra en privat kunstfond.
Kunstgaven består af værker af kunstneren Eske Kath, som er tidligere elev på Haderslev Katedralskole.
Der er afholdt en lukket reception og fernisering den 16.5.2024 for at fejre kunstværkerne, som nu skal hænge på Haderslev Katedralskole.
Kunstinteresserede kan kontakte skolen for fremvisning.
Det tager 3 år at blive student på STX. Formålet med uddannelsen er at forberede dig til videregående uddannelse og det er kendetegnende for STX, at uddannelsen har en faglig bredde med tydeligt samarbejde på tværs af fagene. På den måde opnår du en bred faglig indsigt, og du får kendskab til mange forskellige arbejdsformer.
HF er den 2-årige ungdomsuddannelse for dig, som gerne vil have en bred, alsidig viden. Du lærer forskellige arbejdsformer og kombinerer teori og praksis i alle fag. En HF-eksamen med en almindelig fagpakke giver adgang til erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne, altså de korte- og mellemlange videregående uddannelser.
Hf er den 2-årige ungdomsuddannelse for dig, som gerne vil have en bred, alsidig viden. Du lærer forskellige arbejdsformer og kombinerer teori og praksis i alle fag. En hf-eksamen med en almindelig fagpakke giver adgang til erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne, altså de korte- og mellemlange videregående uddannelser.
Det tager typisk 2 år at blive uddannet som SOSU (Social- & sundhedsassistent). Formålet med uddannelsen er at forberede dig til at arbejde inden for det sociale og sundhedsfaglige område. Uddannelsen fokuserer på at give dig de nødvendige kompetencer og viden til at kunne assistere og støtte borgere i deres daglige liv og bidrage til deres trivsel og sundhed.
På Haderslev Katedralskole er der plads til alle, og du har valgt en skole, hvor du indgår i et forpligtende fællesskab, hvor både din og alles indsats bidrager til et godt læringsmiljø og nogle gode skoleår.
Som elev på skolen viser du loyalitet for de respektfulde relationer, der er mellem eleverne og mellem lærere og elever. Som elev forpligter du dig til at opretholde god ro og orden på skolen.
På HaKa tilbyder vi frivillig idræt i det meste af skoleåret (ca. fra skolestart og frem til påske) med aktiviteter uden- og indendørs. Det foregår som regel om torsdagen i 5. modul, men du kan altid orientere dig i lectio om tidspunkter og aktiviteter.
Vi bruger bl.a. frisport som træning frem mod idrætsstævner, hvor vi møder elever fra andre skoler i discipliner som ultimate, beachvolley, fodbold, håndbold og basketball.
Gymnasiet er andet end den obligatoriske undervisning. På disse sider kan du finde lidt om disse mange aktiviteter, der udgør en helt uundværlig del af vores skolekultur.
Du finder noget om den frivillige undervisning i idræt, billedkunst og musik. Du finder noget om de store arrangementer musical og Blå Nilfisk. Eleverne har også helt elevstyrede aktiviteter, som du også kan finde noget om, fx skolebladet. Gymnasiet er andet end den obligatoriske undervisning.
Mandag til torsdag tilbydes der i 5. modul hjælp til den daglige lektielæsning samt afleveringer i skolens StudieCafé.
Engagerede 3.g.-elever, med overskud i deres fag, tilbyder hjælp i alle skolens fag. Er der fag, der umiddelbart ikke dækkes finder vi nogle elever, der kan dække netop dit fag, så de udfordringer du sidder over for kan blive løst.
StudieCaféen er gratis og åben for alle, så har du brug for, eller lyst til, at få lidt hjælp, møder du blot op med de lektier og afleveringer, du har brug for at få hjælp til. Der er mange, der benytter sig af StudieCafé-tilbuddet, så du skal ikke være tilbageholdende.
Vi byder på saft og kaffe, hyggelig stemning og hjælp fra jævnaldrende, der selv har siddet med samme problemer, så kig forbi.