Lyren er et musiklokale, som Haderslev Katedralskole stiller til rådighed til de musikglade mennesker på HaKa. Her kan man leje sig ind for sølle 50 kr. pr. mand, pr. halvår, så der er rig mulighed for at starte sit eget band om end det er reggae, jazz eller rock, uden at skulle bruge store summer på leje af lokale.
Der bliver hvert år holdt en Lyren støttekoncert til lokalet, således vi kan skaffe penge til nyt udstyr og vedligeholdelse osv. Månen er tilhørsstedet for dette arrangement og bandene får lov at vise sig frem ligegyldigt om de har spillet sammen i 3 år og har spillet musik gennem hele livet, eller om man har spillet et halvt år. Denne aften bliver altid en succes, hvor der er garanti for god stemning, god musik og DU ender måske som berømthed blandt de andre elever på skolen.
Kig rundt – tag kontakt til os, måske har vi også en plads til dig.