Som elev på Haderslev Katedralskole møder du også din Studie- og Karrierevejleder fra Studievalg Danmark. I Studievalg Danmark hjælper vi dig til at blive mere bevidst om dine kompetencer, så du kan få et overblik over dine mange muligheder og træffe et kvalificeret valg om, hvad du skal bruge din studentereksamen til. Du møder din Studie- og Karrierevejleder til undervisning i klassen og til gruppevejledninger, ligesom du også altid har mulighed for at booke en personlig samtale med din vejleder – også når du er blevet student…
I Studievalg Danmark vejleder vi gratis, uvildigt og uafhængigt i hele landet.
Nogle gange giver det mening, at du sidder fysisk sammen med en vejleder.
Så kan I sammen snakke om din tvivl, dine ønsker og drømme.
Andre gange er det mere oplagt at vende tingene pr. telefon eller online via Zoom, for eksempel hvis du har sabbatår og er ude og rejse.
Det er helt op til dig, hvordan og hvornår du ønsker at få vejledning.
(Din Studie- og Karrierevejleder på Haderslev Katedralskole hedder Troels Hedegaard Kaltoft og du er altid velkommen til at kontakte ham via mail på Trka@studievalg.dk eller på sms/telefon 3333 2059). Ønsker du at booke en vejledningssamtale, kan du på vores bookingside vælge, hvor og hvordan du ønsker vejledning.
Studievalg Danmark består af syv centre og et sekretariat.
Vi er omkring 85 ansatte, og størstedelen er Studie- og Karrierevejledere.
Studievalgs kerneopgave er at vejlede om videregående uddannelse, erhvervsuddannelse, karriere samt efter- og videreuddannelse. Man bliver aldrig for gammel til at lære, og vi vejleder derfor både unge og voksne. Formålet med vores vejledning er, at du som vejledningssøgende opnår lyst, mod og nysgerrighed til at udforske og håndtere overgange, samt valg af uddannelse og karriere gennem hele livet.
Du kan læse mere om Studievalg Danmark på vores hjemmeside www.studievalg.dk