På fagpakken med samfundsfag og psykologi kan du arbejde målrettet mod en videregående uddannelse, hvor du kommer til at arbejde med mennesker. Det kan både være inden for undervisning, vejledning eller pleje, men fagpakken åbner og muligheder for dig, der gerne vil gøre karriere inden for sundhed og pædagogik.
Hvis du interesserer dig for danske og internationale samfundsforhold, så er er samfundsfag et godt valg.
Samfundsfag har fokus på samfundet og de mennesker, der bor i det. Du kan her lære, hvordan man formes og danner sin identitet i vores samfund, og du vil også få viden om demokrati og velfærd, samt hvordan det praktiseres. Her ser vi især på Danmark, men også andre lande har vores interesse. Vi tager afsæt i de begivenheder, som er i vores hverdag, og som vi kan finde i aviser, på nettet eller i tv, og derefter sætter vi dem ind i en større sammenhæng.
I psykologi lærer du om, hvordan mennesker tænker, føler, handler og udvikler sig gennem livet.
Vi ser på, hvordan mennesket typisk udvikler sig fra fødsel til død, og vi arbejder med, hvordan mennesker påvirkes i forskellige grupper – i familien, på arbejdet og i skolen. Vi analyserer, hvordan unges identitet dannes og udvikles. I den forbindelse inddrager vi de nyeste teorier om kønsroller og kønsidentitet.
Når det gælder voksenlivet, ser vi på familielivet og problemerne med at få familieliv og arbejde til at hænge sammen. Her skal vi også se på stressteori og muligheden for at leve et mindre stressfyldt liv.
Når det handler om menneskets tænkning, fokuserer vi især på, hvordan (og hvor usikkert) vi husker, og vi arbejder med forskellige teorier om, hvordan vi lærer bedst muligt.
Ved at klikke på linket kan du danne dig et overblik over, hvilke videregående uddannelser, fagpakken giver adgang til.
Husk selv at taste de korrekte og niveauer ind.