Den Blå Nilfisk
Gymnasiets kunstneriske fag (billedkunst, drama, mediefag og musik) er alle eksamensfag.
Du går således blandt meget andet til eksamen i et praktisk kunstnerisk projekt.
- – I billedkunst består projektet af en udstilling af elevarbejder.
- – I drama opfører mindre elevgrupper et uddrag af et teaterstykke.
- – I mediefag laver eleverne en medieproduktion.
- – I musik fremfører grupper et sammenspilsnummer.
- – I design vises udvalgte projekter fra året.
Disse eksamensprojekter vises for et publikum ved et åbent aftenarrangement kaldet ”Den Blå Nilfisk – de kunstneriske fags festival”.
Arrangementet inddrager hele skolen.
- Billedkunst udstiller projekter i centralgarderoben og i billedkunsthuset.
- Drama opfører stykker på forskellige scener rundt på skolen.
- Musikholdene optræder i musiklokalet, i centralen og i festsalen.
- Design udstiller i lokale 92 eller centralen
Programmet er altid meget stort med mange indslag og projekter.
Efter en fælles start i festsalen, må den enkelte publikummer vælge blandt de mange eksamensprojekter og bevæge sig ud på skolen. Aftenen rundes af med en fælles afslutning.
Den Blå Nilfisk finder typisk sted en aften i begyndelsen af maj imellem kl. 19.00 og 21.30.
Der er gratis adgang.