Informationsaften for 1g elever og deres forældre/værger.

På informationsaftenen vil skolens rektor, Ruth Funder, indlede i festsalen med generel information om rammerne for det kommende studieretningsvalg samt hvordan det er at være elev på skolen.

Herefter vil alle elever og forældre få mulighed for at besøge et par studieretninger og høre lærerne fortælle om studieretningens indhold og forløb frem mod studentereksamen.

I skolens central vil Studievalg Syd, Sydtrafik, skolens studievejledere og ledelsen være til stede og svare på spørgsmål.

Alle elever vil inden vores informationsaften have gennemført tre studieretningsdage.

I løbet af disse dage møder de tre forskellige studieretningsfag samt fagene matematik, engelsk og samfundsfag som studieretningsfag.

På vores hjemmeside www.haderslev-katedralskole.dk er der mulighed for at læse om de udbudte studieretninger og få yderligere information om den enkelte studieretnings opbygning med obligatoriske fag og valgfag.