Sprogrejser

Når du har spansk, tysk eller fransk, tilbydes du en sprogrejse i løbet af din tid på HaKa.

Med spansk har du mulighed for en sprogrejse til Málaga. Her kommer du til at bo hos en spansk værtsfamilie. Under dit ophold i Spanien går vi på sprogskole om formiddagen, og om eftermiddagen besøger vi forskellige attraktioner i byen. På sprogrejsen får du rig mulighed for at møde spansk kultur og afprøve det, du har lært i undervisningen.

Sprogrejserne til Spanien finder sted hvert andet år i ulige år.

Med fransk kan du komme en tur til Paris, hvor du sammen med elever fra dit hold kommer til at bo hos en fransk værtsfamilie og får et tæt møde med fransk kultur. Om formiddagen deltager du i sprogundervisning, hvor vi om eftermiddagen afprøver vores fransk, når vi besøger museer, turistattraktioner og seværdigheder. Vi besøger også den internationale studenterby, La cité universitaire, som er relevant, hvis du senere ønsker at studere i Paris.

Sprogrejsen til Frankrig finder sted hver andet år i lige år.

Der er også mulighed for at besøge USA.

Haderslev Katedralskole har et meget velfungerende samarbejde med to amerikanske high Schools. De to skoler kører i en turnusordning hvert andet år, så der er reelt set mulighed for at søge om at rejse til USA hvert år.